KulturAnstalten vesterbro

STED: København, Vesterbro
OPDRAGSGIVER: Københavns Ejendomme
PROGRAM: Tag- og facaderenovering
STØRRELSE: 1.100 M2
STATUS: 2014
SAMARBEJDSPARTNERE: Strunge Jensen A/S rådgivende ingeniører

Kulturanstalten er opført i 1930 og indtager i dag en central plads på Vesterbro – funktionelt såvel som visuelt. Tag- og facaderenoveringen af Kulturanstalten griber muligheden for at fremhæve bygningens egen arkitektur samt styrke relationen til byrummet omkring Enghaveparken.

Før renovering fremstod bygningen skæmmet af nogle uheldige vinduesudskiftninger på halvdelen af facaden, og tagets kviste fra en tidligere renovering passede ikke til bygningen og det omkringliggende byrum.

Renoveringsprojektet baserer sig på især fire fokusområder: Tag, kviste, facadevinduer og naturlig ventilation.

Bygningens arkitektoniske styrke og kendetegn skal findes i de få, men monumentale detaljer, samt næsten overdimensionerede vinduer og etagehøjder. Efter renoveringen er bygningens funktionalistiske skarphed genskabt i en ny, moderne fortolkning, med energioptimerede kviste, der rytmisk understreger form, og taler til byrummet.

projektbillede_før
projektbillede_efter
projektbillede_02