Nørremarken

STED: Nørremarken, Køge
OPDRAGSGIVER: Køge Kommune, Roar Engelsen
PROGRAM: Etablering af 12 plejeboliger for demente
STØRRELSE: 3.400 m2 (renovering) / 600 m2 (tilbygning)
STATUS: 2009-2012
SAMARBEJDSPARTNERE: Bruunsgaard A/S, Strunge Jensen A/S

SITE programmerede og skitserede byggeriet af 12 plejeboliger til demente beboere, som tilbygning til det eksisterende plejehjem, Nørremarken.

Byggeriet er udformet efter den nyeste viden om leve-/bomiljøer, og arkitektoniske løsninger, der understøtter tryghed i hverdagen for demensramte personer. Herudover var der fokus på at etablere et trygt haverum, med et indre aflukket gårdområde.

Byggeprogrammet blev udbudt med en særlig totalenterprisekonkurrence, da arkitekterne først blev prækvalificeret og derefter selv valgte entreprenøren. SITE forestod en udvidet styring af processen, med fokus på opfølgning af vision, styring af budget og tid, samt sikring af rette kvalitet i detaljer. Boligerne blev opført som lavenergi byggeri.